I år var vi ekstra stolte da vores lærling Marianne modtog sølvmedalje ved sin svendeprøve og efterfølgende blev hædret med både medalje og legater, ved Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns store årlige medaljeuddeling på Københavns Rådhus.

Marianne er nu ansat som svend hos Tapetserer Mette Palsteen, hvor hun fortsætter med at udføre sit håndværk på absolut højeste niveau.